Tilbage til forsiden

 

Uddrag af hvad klienterne skriver

 

 

Det skal for en god ordens skyld nævnes, at alle mails er videregivet med klienternes tilladelse.

Læs her hvad en klient på 28 år, som jeg har fået til at beskrive behandlingen, skriver.

Til jer der endnu sidder med et håb derude, kan jeg kun sige læs her:

Jeg er en 28-årig pige, der for 2,5 år siden styrtede ned fra en stol og slog baghovedet direkte ned i en potteplante. Jeg var sikker på jeg havde fået en mindre hjernerystelse, og gik på arbejde ugen efter. Desværre viste det sig hurtigt, at jeg ikke var i stand til meget andet end at passe min seng. Symptomerne var alt fra svimmelhed, kvalme, ondt i hovedet og smerter i nakken. Faktisk var jeg ikke engang i stand til at gå en lille tur da det var værst, og lægerne var i tvivl omkring, hvorvidt der var tale om et piskesmæld eller en hjernerystelse. Uanset diagnosen var der enighed om, at jeg skulle have tålmodighed og lade kroppen hele sig selv. Tid er ikke min stærke side, så jeg begyndte at opsøge alternative behandlere.

Efter halvanden års søgen var jeg ved at give op, da ingen behandlingsformer så ud til at have en effekt. Min tilstand var stadig kritisk og et fremtidigt arbejde var langt fra realistisk, så jeg havde svært ved at komme igennem dagene.

En dag bliver jeg ringet op af en veninde, som fortæller om Bennie fra Resenbro, der højst sandsynligt kan hjælpe. ”Han kombinerer visualisering og massage på en ubeskrivelig måde, og jeg har svævet lige siden besøget”, fortalte hun. ”Du bliver nødt til at prøve det!” Egentlig gad jeg ikke smide endnu flere penge i et hul, og i øvrigt kunne jeg ikke få øje på, hvordan i alverden han skulle kunne hjælpe mig, når alle de andre kloge hoveder ikke var i stand til det. Min veninde insisterede på et forsøg og hun ville endda betale for det, så jeg ringede til Bennie og fik en tid nogle dage efter.

Da jeg troppede op hos Bennie var jeg meget skeptisk, så der gik en rum tid inden jeg overhovedet var samarbejdsvillig. Det kunne han uden tvivl mærke, men han havde også den nødvendige tålmodighed til at få mig blødt op, så han efterfølgende kunne starte behandlingen. Først på briksen til en gang hypnose, hvorefter han gav mig den blideste form for massage nogensinde. Jeg var stadig forholdsvis skeptisk, men kunne samtidig mærke, at der skete en forandring. Langsomt forsvandt mine ømme punkter, og jeg følte en afslappethed som ikke set de seneste år. Inden jeg havde set mig om, var der gået tre timer, og Bennie mente, at det var nødvendigt med én mere behandling for at tage det sidste. ”Ja, ja, lad os nu se,” tænkte jeg, men turde selvfølgelig ikke andet end at give det en chance.

Derpå fik jeg en behandling 2 dage senere, og jeg må sige at jeg nu var forandret. Dagen efter sad jeg foran computeren i 10 timer, og havde ikke brug for den middagssøvn som jeg plejede. Nu kunne jeg også gå uden at mærke hvert skridt i hovedet, og kunne dermed pludselig have sko på med hæl igen. Dejligt at føle sig som en dame igen. Jeg lever stort set et normalt liv og mine venner og familie siger, at jeg har fået glimtet tilbage i øjnene. Hver eneste dag prøver jeg at udfordre mig selv, og er også overbevist om, at jeg er tilbage på fodboldbanen inden længe. Jeg prøver mig dog frem i et moderat tempo, da jeg er klar over at jeg skal passe på mig selv, da jeg fik en skade for livet den dag på stolen.

Sidst vil jeg give en stor tak til min veninde for at formidle kontakten, og ikke mindst tak til manden, der har givet mig livet tilbage! Tak for en utrolig professionel behandling. Der er ikke mange behandlere, der kun tager 600 kr. og lader behandlingen tage stort set al den tid patienten har brug for!

______________

 

Læs hvordan en klient beskriver behandlingen.

Efter endt hypnose den første gang hos Bennie, udspurgte han mig til fysiske smerter. Her måtte jeg sande at jeg havde nogle rygsmerter af og til. Ud fra denne besvarelse kunne han uden videre udpege ømme punkter, som jeg ikke vidste jeg havde. Jeg lider af et lavt selvværd som har givet udtryk i min kropsholdning, som han mente han kunne hjælpe med ved hjælp af afspændingsmassage.

De første 10-20 min. kæmpede jeg med alle mine tanker fra hverdagens jag. Men i takt med Bennie’s lange strøg, faldt tankerne fra en for en. På et tidspunkt slår det mig at jeg ikke tænker noget, tankerne flyver bare og jeg er total afslappet. Jeg havde mistet den totale tidsfornemmelse til sidst.  Den konstante berøring og de lange strøg gav mig en fornemmelse af 100% afslapning. Det var en berøring langt fra ”almindelig” massage (og nu har jeg prøvet lidt af hvert mht. massage), og svær at forklare. Men jeg vil sige at det føles som en overfladisk massage, som stadigvæk virker dybdegående.

Det der er anderledes, er at man kan mærke med det samme at der sker noget, man har bare svært ved at sætte ord på det. For der er ingen smerte i den pågældende muskel, som han arbejder med. Derudover for man en fornemmelse af, hvordan ens muskulatur er sat sammen, ved hjælp af den sammenhæng som der er i denne massage. Ved strøg på benene, kunne jeg mærke noget i ryggen og ved strøg i nakken kunne jeg mærke det helt ud i finger spidserne osv.

Da behandlingen var overstået var jeg godt døsig og træt, men samtidig havde jeg en følelse af lethed, glæde og energi. Underlig men rar følelse. En halv time efter at jeg var kommet hjem, kunne jeg mærke at mine muskler var trætte på en god måde, som om man havde været ude og gå en rigtig lang tur.

 ______________

 

Her under beskriver en klient på 39 år, som har haft piskesmæld i 9 år, behandlingen.

Sad og snakkede ca. 30 min. så jeg slappede af. Bagefter fik jeg en dejlig afslappende oplevelse, hvor jeg bare lå og forestillede mig alt det gode, jeg kunne når jeg var blevet helbredt.

Derefter fik jeg en kanon lækker massage, hvor jeg bare slap det hele og virkelig kunne mærke at mine muskler og kroppen blev løsnet fuldstændig op, samtidig med at jeg slappede mere og mere af.

For mig var det ekstrem velfærdsmassage. Efter massagen følte jeg mig 20 kilo lettere, ved at jeg føler at jeg svæver og har en masse ekstra energi, samtidig med at jeg er total afslappet.

 

  ______________

Klient. 37 år.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg har været så afslappet

______________

Klient. 24 år.

Din behandling har været den mest fantastiske oplevelse, jeg nogen sinde har haft ved en alternativ behandler